Dobbelt ØV!

Vis menu
6. sep. 2020

Københavnsserien

Rønne IK - BK Skjold 1-4 (1-2)

Mål:

0-1: Martin Madsen (22)

1-1: Martin Andersen str. (29)

1-2: Armin Saronjic (42)

1-3: Felix Boilén (67)

1-4 Alex Neubarth (74)

Tilskuere: 103

RIK fik ikke brudt negativ stime lørdag

For med et 1-4 nederlag til BK Skjold, måtte RIK mandskabet indkassere det fjerde turnerings nederlag i streg. Med nederlaget, og rundens øvrige resultater in mente, indtager RIK en aktuel 11. plads, i en serie der allerede på nuværende tidspunkt er ved at knække lidt over.

RIK indsatsen på banen var indstillingsmæssigt godkendt, men får spillemæssigt ikke de højeste karakterer. For RIK tilløb til overtag i det fremadrettede spil, blev alt for ofte ødelagt af ”en perlerække” af dårlige afleveringer.

Og oppe mod et fint spillende Skjold mandskab, ja fik RIK ikke rigtigt tag om kampen, udover en periode i midten af 2. halvleg, hvor holdet også fik udlignet Skjold føringen. Dette på en Martin Andersen scoring fra 11. meter pletten, på et straffe tildelt Oscar Møller.

Lige meget hjalp dette dog, for Skjold kunne gå til halvleg med en 2-1 føring, som blev yderligere udbygget over to omgange i 2. halvleg, hvor RIK var nede med en og to spillere i forbindelse med gule kort til Magnus Sülvestersen og Emil Pedersen.

Bedst hos RIK var keeper Edvin Lozid der diskede op med flere fine aktioner. Også godkendt til Oscar Møller og Martin Andersen, der leverede på forventeligt dagligt niveau.

 Bornholms Brand Ligaen

Rønne IK - Viking 1-2

Mål:

1-2 Oliver Clausen

Nederlag i lokalopgør

RIK blev den lille i fredagens lokalopgør, hvor spillet på banen fra begge mandskaber ikke var noget at råbe hurra for.

Bagud 2-0 var det RIK der jagtede det udlignende mål, efter at Oliver Clausen havde reduceret gæsternes føring. Trods et par fine tiltag lykkedes det ikke, og så kunne naboerne bogføre en 2-1 sejr.

Lidt godt var der dog at tage med hjem, for positivt havde, for Bornholms Brand Ligaens vedkommende, et ganske pænt antal tilskuere fundet vej til ØBM Arena denne fredag aften.