Bornholms Brand Ligaen
Hasle/Nyker - Rønne IK 1-5 (0-2)
Mål:
0-1: Nichlas Poulman
0-2: Valdemar Finsen
0-3: Valdemar Finsen
0-4: Casper Olsson Almeborg
1-4: Rasmus Strandville
1-5: Valdemar Finsen (Str.)
Trods mange afbud kunne RIK hive en sikker sejr hjem i forventet svært opgør.
Det var et RIK mandskab med en ordentlig håndfuld afbud der lørdag på udebane skulle op imod sidste sæsons ”runner up” til mesterskabet Hasle/Nyker. Til RIK mandskabets store ros, så steppede de 14 udvalgte rigtigt flot op i opgøret, og kunne efter en solid omgang fodbold bogføre en stensikker 5-1 sejr.
Efter lidt startproblemer, fik RIK arbejdet sig ind i opgøret og kunne gå til pausen med en 2-0 føring efter mål fra Nichlas Poulman og Valdemar Finsen. Og lige præcis Valdemar Finsen blev kampens store profil med sine mål til 3-0 og 5-1 og kunne dermed bogfør et uægte hattrick – Stærkt af det kun 16. årige talent. Ind imellem Finsens målfest, havde rutinerede Casper Olsson Almeborg gjort det til 4-0.
Sejren betød, at RIK dels forsvarede sin status som ubesejrede i årets turnering, og derudover flot forvarede duksepladsen i serien med 4 point ned til nærmeste forfølger, Knudsker.
RIK spiller deres næste kamp tirsdag den 22. oktober kl. 19.00 på Rønne stadion nord, hvor modstanderen er naboerne fra Viking.