"Morgenfrisk Morgentræning" kåret som Årets Fodboldaktivitet
Det var en temmelig overrasket fodboldformand Benny Pedersen der midt i et TV2 Bornholm interview lørdag formiddag, blev overasket af DBU Bornholm repræsentanterne Henning Jensen og Morten Blem. De havde slået vejen forbi RIKs minibaner for at overrække prisen "Årets Fodboldaktivitet" til RIK.
De 6 lokalunioner under DBU havde hver især indstillet en aktivitet til DBU bestyrelsen, og af disse indstillinger faldt valget på RIKs tiltag "Morgenfrisk Morgentræning"
Aktiviteten kørte på udvalgte dag henover sensommeren med Kim "Greve" Christensen, Peer "Dronning" Vestergaard og Flemming "Bager" Bærnthsen som idemænd og tovholdere på aktiviteten.
Med den flotte udmærkelse fulgte blomster, diplom, samt en pengegave på kr. 5.000,-
Iøvrigt har både Greve, Dronning og Bager allerede ,meldt sig på banen som morgenfriske trænere påny.
Herfra skal der lyde en kæmpe tillykke til de førnævnte herrer.
Se fodboldformanden bliver overrasket > HER