RIK bordtennis fik bornholmsmester i ungdomsbordtennis.
Ved BM i Bordtennis for puslinge søndag den 10. oktober 2021 i Haslehallen fik R.I. K sin første Bornholmsmester i ungdom gennem de seneste 30 år.
Det blev Victor Nordahn Bech (nummer 2 fra venstre) uden at tabe et sæt. Nummer 2 i puslinge blev Magnus Holm Jensen fra Nexø Bordtennis Club, mens Gustav Nordahn Bech og Malthe Holmberg Westh, begge R.I.K tog sig af bronzen.
Som en krølle på halen skal det nævnes at Victor blev nummer 2 i rækken Yngre drenge/piger, for dem som er 2 år ældre, kun slået af Marie Deckert, Hasle.
Deltagelsen i de yngste rækker viser tydeligt en tendens; at Nexø og R.I.K. er på vej til at blive dominerende hos ungdommen, hvor det tidligere har været Knudsker I. F. og Hasle I. F.
For nye som gamle ungdomsspillere der gerne vil prøve kræfter med bordtennissen, er træning mandage fra kl. 16:30 til kl. 18:00 i kælderen på Østre Skole.