Efter længere tids venten på nyt omkring turneringsafviklingen i Københavnsserien er der nu nyt.
Om Coronaguderne vil, så betyder det i praksis at RIK skal afvikle det resterende sidste 4 fire kampe holdet ikke fik afviklet i efteråret, inden den 01. maj.
Når kampene er afviklet, så opdeles Københavnsserien i et opryknings- og nedrykningsspil, hvor e nummer 1-6 placerede spiller oprykningsspil, medens de nummer 7-15 spiller nedrykningsspil - Et nedrykningsspil hvor man kan komme ud i, at op til 6 af de 9 deltagende hold kan risikere at rykke ud.
De point som holdene har spillet sig til i grundspillet, tages med i de respektive op- og nedrykningsspil, så det er så absolut vigtigt at få så mange point ud af de resterende kampe der skal afvikles inden den 01. maj.
For RIKs vedkommende kommer den til at stå på 2 udebanekampe, og 2 hjemmebanekampe mod de nedenstående modstandere:
Se den aktuelle stilling i Københavnsserien: > HER
Ved et kig på den aktuelle stilling, kan der vist ikke herske tvivl om at RK realistisk set skal forberede sig på at spille med i nedrykningsspillet, hvor holdene skal møde hinanden en gang i noget der ligner 7 knald- eller fald kampe/runder.
Men inden det når så vidt, skal trænerteamet Henrik Jacobsen, Kim ”Greve” Christensen og Nicklas Pedersen, sammen med den fysiske træner Peter Sjøstrøm, arbejde på at få spillerne i en eller form for kampform forud for premieren den 10. april mod PI Fodbold.
Teamet omkring holdet forholder sig optimistiske til opgaven, hvor de 4 kampe der skal afvikles inden den 01. maj, for 3 ud af 4 kampe, bliver mod modstandere der ligesom RIK befinder sig i den tunge ende af tabellen, og hvor kun Vigerslev BK skiller sig ud på en aktuel placering som nummer 4.
Således er HB placeret som 11 (11 kampe/8 point), PI Fodbold nummer 12 (10 kampe/7 point), RIK nummer 13 (10 kampe/7 point), og endelig Fremad Amager som nummer 15 (10 kampe/6 point)
Træningsmæssigt bliver det en opstart i Coronarestriktionernes tegn, hvor træningen bliver planlagt snorlige efter de gældende forsamlingsregler, og træneteamet skal såedes tænke alternativtog kreativt, såedes at det sure hårde arbejde i små træningsgrupper bliver højintensivt og samtidig sjovt.