Københavnsserien
FB - Rønne IK 1-2 (0-0)
Mål:
0-1: Marius Finsen (47)
1-1: Jonas Torp Boussina (70 Str.)
1-2: Chriss Jacobsen (81)
RIK høstede fuldt valuta på Frederiksberg lørdag
FB på udebane har aldrig været det det pointmæssige sus for det hedengangne Rønne fB, og mange af spillerne på lørdagens RIK hold har ikke det bedste pointmæssig minder fra tidligere FB opgør.
Langt inde i opgøret lignede det dog fuld pot til RIK holdet, der efter en noget chancemæssig tynd 1. halvleg bragte sig foran allerede efter få minutters spil af 2. halvleg. Her fik Marius Finsen snittet et indlæg fra Nicklas Harder i mål med bandebraksen til bornholmsk 1-0 føring.
Denne føring holdt til det 70. minut hvor FB fik tildelt et straffe for hands, dømt mod en uheldig Anthon Dich. På det efterfølgende spark kunne Jonas Torp Boussina sikkert bringe balance i regnskabet. Det lignede nu endnu et sejrsløst besøg på Frederiksberg, men her havde hjemmeholdet gjort regning uden vært i forhold til topscorer Chriss Jacobsen.
I det 80. minut fik RIK tildelt et hjørnespark i venstre side, og medens Mathias Ellebye gjorde klart til at slå dette skiftede RIK ud. Ind kom Chriss Jacobsen efter et lille hvil, med en direkte ordre fra assistenttræner Tommy Knudsen om at gå ind og afgøre kampen. Noget kunne tydede på at Jacobsen havde hørt efter, for hjørnesparket fra Ellebye havnede på bagkanten af FB feltet, hvor det lignede Edonis Emini der fik headet bolden mod modsat kant.
Der dukkede en umarkeret nummer 14 Chriss Jacobsen op, og satte den sidste fod på bolden og i mål til RIK føring på 2-1. På FB trænerbænken kan man kun ærgre sig, for der blev råbt på opmærksomhed på Jacobsen, men lige meget hjalp det FB mandskabet.
Det sidste 10 minutter blev lidt nervøse, men RIK mandskabet fik redet stormen af og kunne så slutteligt glæde sig over 3 velfortjent point, og et spring i tabellen til en aktuel 2. plads – 3 point efter førerholdet fra Husum.
Bedst hos RIK var kantspilleren Mathias Ellebye.
Se TV2 Bornholms reportage fra opgøret > HER