Mere GULD til RIK Fodbold

Vis menu
29. jun. 2018

RIK Fodbold hentede lige tre titler mere.

Først ude i titelræset var U14/2, der i et direkte opgør om titlen storsejrede over Nexø med 5-0, og på den konto hjemførte titlen. U14 har således hjemtaget mesterskabet i både U14/M og U14/1 rækken.

U17/2 sikrede sig  mandag, uden at spille,  titlen i U17/1 rækken. Det skete da den nærmeste konkurrent Knudsker overraskende tabte sin kamp mod Nyker/Hasle. Det var således uden betydning, at RIK mandskabet onsdag led et nederlag til netop Knudsker i holdets sidste kamp. Også her blev det til dobbelt op, da U17/M også blev mestre.

Onsdag kunne RIK Fodbolds Masterhold for gud ved hvilken gang hjemtage mesterskabet i deres række. Holdet havde  allerede spillerunden før sikret sig mesterskabet og kunne med en smal 2-1 sejr over nærmeste forfølger Nexø, krone et forår dei 1o kampe kastede 10 sejre af sig.

Holdet har nu stort set siden 2014 vundet deres række, hvor kun en halvårsturnering i foråret 2016 kiksede.I den kommende weekend lørdag den 30. juni i Hasle kan det blive til endnu mere sølvtøj, når DBU Bornholm afholder deres ungdomspokalfinaler sponsoreret af Sydbank. Her er RIK finaleklare i  tre rækker:

U12:  Kl. 10.30 Viking /Supermax - RIK

U14:  Kl. 14.15 RIK - Midtbornholm

U17:  Kl. 16.00  RIK - Midtbornholm