Pointjagt mod Rødderne

Vis menu
2. okt. 2020

RIK fortsætter pointjagt mod FC Græsrødderne lørdag.

 

Et velfortjent point mod topholdet FB i den forgangne weekend, har forhåbentlig sparket ny energi  ind i RIKs Københavnsserie mandskab, og er det tilfældet er det ikke umuligt at holdet kan tilføje et  eller tre point på den aktuelt noget magre pointkonto.

 

Med aktuelt fire indtjente  point, er lørdagens hjemmehold placeret på en 14. og næstsidste plads, og med to point til lørdagens gæster. FC Græsrødderne har pointmæssigt hentet to sejre, og spillemæssigt gjort det ok. Holdet svinger noget i præstationsniveau, alt efter hvem af de mange mange rutinerede divisionsspillere der er tilknyttet truppen der er til rådighed.

 

RIK har også bakset en del med truppen, men efter at skadessituationen er blevet markant forbedret, og holdet har fået et par spændende tilgange, ja så ser det måske ikke helt så mørkt ud mere. Det skulle også meget gerne til at lysne lidt, for serien er ved at knække over, også skal RIK op til den livgivende 9.plads, så skal der simpelthen til at sættes point ind på kontoen.

 

Opgøret sidste efterår sluttede med en smal 2-1 sejr til RIK, på mål af Chriss Jacobsen og Bjørn Jensen.

 

Kampen fløjtes på ØBM Arena Rønne Stadion Nord lørdag den 03. oktober kl. 15.30