Remis mod tophold

Vis menu
19. maj. 2017

Bornholms Brand Ligaen

Midtbornholm - RIK 0-0

RIK´s mandskab i Bornholms Brand Ligaen leverede stærkt mod tophold.

Sejren over Knudsker senest (2-1),  havde tilsyneladende givet RIK mandskabet en fornyet tro på egne evner og formåen. For holdet gik til opgaven mod topholdet fra Midtbornholm med krum hals, og kunne slutteligt krone en rigtigt fin indsats med en fin remis mod en god modstander. Resultatet var således en kærkommen "lille revanche" for nederlaget (2-4) i de to holds senest møde.

Og trænerduoen Ottesen og Jacobsen var da også svært tilfredse med indstillingen hos hele holdet, hvor den samlede tilgang til opgaven var helt i top.

Assistenttræner Henrik Jacobsen: - Fremragende indsats fra alle spillere med vores keeper Ronni Dam Marcker som kampens spiller.

- Vi lod dem komme frem og styre spillet, og det virkede, og gav os mulighed for at et spil der til dette opgør passede os rigtigt godt. Jeg er rigtigt  stolt af holdet og det var en fornøjelse at opleve det engagement de lagde for dagen.

Der venter nu holdet en 14 dages kamppause til fredag den 02. juni kl. 18.30 , hvor holdet møder det andet tophold Nexø, på Rønne stadion nord.