RIK Fodbold forbedrer tilbud

Vis menu
17. dec. 2020

R.I.K Fodbold indgår aftale om køb af Viking Atletiks motionshus på Rønne Stadion Nord.

Viking Atletik er i fuld gang med byggeriet af et nyt og stort  fitness-og motionscenter ved deres eksisterende administrationsbygning  på Torneværksvej i Rønne.

I den forbindelse er der opstået muligheden for at R.I.K Fodbold har kunnet overtage Viking Atletiks nuværende motionshus på Rønne Stadion Nord, som ligger tæt på R.I.K .s eksisterende klubhus og minibaner.

R.I.K Fodbold har i længere tid lidt under pladsproblemer, og har undersøgt muligheden for evt. at bygge ud, især p.g.a. dårlige  fysiske forhold for dame/pigeafdelingen, som er  stærkt voksende.

R.I.K Fodbold får med købet af det nye hus ideelle forhold med hensyn til omklædningsrum, badefaciliteter, opholdsrum m.m. og  det vil samtidig være med til at fremtidssikre fodboldafdelingen med hensyn til faciliteter.

Den formelle overtagelse sker omkring den 01. juni 2021, og efterfølgende skal hele bygningen igennem en større renovering og istandsættelse, for at gøre klar til først og fremmest pige/dame afdelingens brug, men også mange andre aktiviteter som E-sport m.m. vil indgå i det daglige.

Både Viking Atletik og R.I.K Fodbold er glade over den indgåede aftale, som gør at huset også fremover vil blive brugt til idrætslige formål, selv når Viking Atletik flytter i nye lokaler på Louisenhøj.

Købet er kommet i stand  med  velvillig fondsstøtte fra bl.a. Bornholms Brand, E.,S. & A. Larsens Legat, samt Sparekassen Bornholms Fond