RIK kunne havde afgjort til egen fordel

Vis menu
19. aug. 2019

Københavnsserien

B1903 - Rønne IK 4-2 (1-2)

Mål:

1-0: Christian Fritze (04)

1-1: Marius Finsen (19)

1-2: Chriss Jacobsen (40)

2-2: Christian Fritze (55)

3-2: Selvmål (Mads Marholt) (67)

4-2: Marco Hagesø (87)

Det endte med stolpe ud lørdag, da RIK tabte sæsonpremieren til B1903

For trods en i perioder rigtig fin spillemæssig indsats, så kiksede det med den sidste og afgørende situation på tidspunkter af kampen hvor RIK kunne have afgjort opgøret til egen fordel.

RIK indledte opgøret nervøst og usammenhængende, og måtte allerede efter bare 4 minutters spil se sig komme bagud. Et RIK forsvar i ubalance fik slet ikke dækket af for vævre Christian Fritze, der med hjælp fra stolpe og overligger bragte sit hold på 1-0.

Kort efter var hjemmeholdet igen på spil. Først efter en skidt Mads Marholt clearing hvor B1903 forsøget strøg lige ved siden af, og igen kort efter, hvor overliggeren var en god ven for keeper Thomas Elfstrøm.

RIK kunne dog også, og to Chriss Jacobsen forsøg indikerede bedre tider for RIK. Dette kom endeligt til udtryk efter små tyve minutters spil, hvor tilbagevendte Marius Finsen med en tør afslutning fra kanten af feltet bragte balance i regnskabet, fint frispillet af Chriss Jacobsen.

Samme Jacobsen burde nok have bragt RIK foran, da han efter en skidt B1903 clearing fik frit løb mod målet, men det sidste skarphed manglede temmelig, og så slap hjemmeholdet nådigt i første omgang.

Det gjorde B1903 dog ikke 5 minutter før tid, hvor Chriss Jacobsen var årvågen på riposten og gjorde det til 2-1 for RIK, efter at hjemmeholdets målmand i første omgang havde klaret en afslutning i feltet fra Marius Finsen.

RIK kom fint ud til 2. halvleg, og Anthon Dich var uheldig med at hans forsøg tog stolpen efter et frispark fra Mathias Ellebye. Igen blev RIK dog ramt af lettere koncentrationssvigt, da et langt indkast fra venstre, endte med et skud på mål hvor riposten lidt tilfældigt endte hos Christian Fritze og så var der udlignet til 2-2.

Endnu værre blev det små tyve minutter før tid, hvor en ufarlig B1903 fremspilning, efter stor kommunikationsbrist mellem Mads Marholt og målmand Thomas Elfstrøm, endte med at førstnævnte med en hovedstødstilbagelægning sendte bolden i eget mål, og så var kampen vendt helt på hovedet.

RIK jagtede, men et lidt hårdt dømt gult kort til Marius Finsen, ikke gjorde det nemmere for RIK i pointjagten, og så kunne hjemmeholdet straffe et RIK hold i undertal og stående højt på banen kort før tid, da Christian Fritze fremspillede Marco Hagesø i medløb, og så lukkede sidstnævnte opgøret til slutresultat 4-2.

Bedst hos RIK var Marius Finsen, der viste stor pågåenhed i sit spil, og så stærk ud i mange af sine aktioner.

Se TV2 Bornholms reportage fra opgøret > HER