Surt show mandag aften

Vis menu
9. okt. 2018

Bornholms Brand Ligaen

RIK - Midtbornholm 0-1 (0-1)

Mål:

0-1: Frederik Madsen

Det var surt uheld, at RIK ikke fik point ud af opgøret mod Midtbornholm.

RIK havde for alvor det suveræne tophold, godt presset i opgøret i Bornholms Brand Ligaen mandag aften. For allerede efter 3. minutters spil havde unge Nicki Holm en drøn på stolpen, og samme Holm gentog kunst stykket i 2. halvleg. Ind imellem var der masser af muligheder til hjemmeholdet, men skarpheden og heldet manglede til at kunne slå mønt af det pæne spilovertag De Røde  havde i begge halvlege.

Midtbornholm havde da også sin del af chancerne, og på en af disse kunne skarpe Frederik Madsen gøre det til 1-0 efter 20. minutter på en fin afslutning på kanten af feltet. Den nåede den vikarierende målmand og assistenttræner John Ottesen ikke ud til...Det gjorde han til gengæld ved flere andre tilfælde, hvor han bestemt beviste at han (også) mesterer det at stå på mål.

En helt igennem fin holdindsats, der på dagen desværre ikke kastede noget af sig, men som omvendt viste at RIK bestemt kommer til at tage flere point i dette års turnering.

RIKs næste kamp er allerede førstkommende fredag den 12. oktober kl. 19.oo Rønne Stadion Nord, hvor modstanderen er Hasle/Nyker