Tophold nedlagt på ØBM Arena – Rønne Stadion Nord

Vis menu
29. jun. 2020

Københavnsserien

Rønne IK – Husum BK 2-1 (1-1)

Mål:

0-1: Mohsen Charrat (30)

1-1: Marius Finsen (40)

 2-1: Chriss Jacobsen (84)

Tilskuere: 185

Med stor fight, forsvarede RIK sin flotte hjemmebanestatistik

Med flot fight, og stor effektivitet, sendte RIK lørdag topholdet fra Husum BK retur til København med et nederlag på 2-1 i bagagen, og medvirkede dermed til at Københavnsserien 2019/20 skal afgøres i ren finale mellem Husum BK og BK Skjold den næstkommende lørdag den 04. juli.

For med RIKs sejr, fik Husum lagt et større pres på egen skuldre, da nærmest konkurrent Skjold vandt deres opgør, ja så er stillingen lige i toppen af serien. Dog kan Husum nøjes med uafgjort i den afgørende kamp, da holdet har en væsentlig bedre score end Skjold.

RIK forsvarede med sejren sin flotte stime af sejre i Københavnsserien, hvor det i seks hjemmekampe er blevet til seks sejre.

Selve opgøret blev afviklet på en flot bane i høj sommervarme, og dommer Andre Kahlenberg fik klogelig lagt drikkepauser ind i hver halvleg. Aktørerne på banen så dog umiddelbart ikke ud til at tage notits af varmen, for begge mandskaber kørte godt på derudaf, i et opgør hvor spillet havde sine momenter, men overordnet set mest kunne beskrives, som et opgør med stor vilje og fight mere end prangende fodboldspil.

På banen var det med gæsterne mest på bolden stort set gennem hele opgøret, dog uden effektivt at kunne slå mønt af overtaget. Langt det fleste af tilløb til farlige chancer fik RIK defensiven ekspederet ud af farezonen, og Husum mandskabet forfaldt, ude fra set, lidt for ofte at ville spille op igennem midten af banen for at sætte målmager Mikkel Bo Eriksen i scene.

Farligst var gæsterne, med ganske bred margin, når der blev forsøgt fra distancen, hvor det blev til en pæn håndfuld store chancer i begge halvlege.

Og sigende nok kom Husums føringsmål, efter en halv times spil, fra distancen. Mohsen Charrat ekspederede flot et frispark fra godt 25 meters afstand flot i mål bag en sagesløs Lukas Olesen i RIK målet.

RIK som sagt sjældne gæster i den anden ende, og da oftest på nogle hurtige omstillinger når det endelige skete.  Udlignet fik RIK dog kort før pausen, da et kort taget hjørne mellem Alexander Pedersen og Nicklas Harder, endte med et indlæg fra sidstnævnte, som Marius Finsen kom højest på og i en blød bue hovedstødte RIK tilbage i opgøret.

Kort efter modtog Oskar Møller gult, og RIK måtte således slutte og begynde 2. halvleg med en mand i undertal.

Presset fik RIK dog arbejdet sig godt ud af, og fandt efterhånden sine ben bedre og bedre. Hvor Husum fint havde slået mønt af en bedre fysik i de første 45. minutter af opgøret, så det ud som det noget ”lettere” RIK spillere tacklede varmen bedre i 2. halvleg, og holdet fik spillemæssigt bedre styr på begivenhederne.

Gæsterne var dog konstant på hugget, og holdets bedste, Christoffer Sisbo, var leveringsdygtig i flere flotte spilopbygninger.

En taktisk indskiftning efter en god time af topscorer Chriss Jacobsen der erstattede en meget hårdt arbejdende Patrik Boiken, skulle dog vise sig at blive kampafgørende, i en periode af opgøret hvor kampen lå på vippen.

For indskiftningen betød at Husum stod lidt dybere i banen, hvilket gav mere plads på kanterne og midten af banen til RIK.

Og seks minutter før tid gav det pote, da debutanten Jakob Lenz, i samarbejde med Alexander Pedersen, kom af afsted over højre kanten, fik slået et indlæg der i første omgang blev clearet af Husum forsvaret. Nedfaldet var Chriss Jacobsen over, og på akrobatisk vis fik han halvflugtet bolden flot i mål til 2-1 føring for RIK.

Uden sidestykke den meste spektakulære RIK scoring i denne sæson.

Et sidste pres mod RIK målet og fem minutters overtid, blev klaret af hjemmeholdet, og da dommer Kahlenbergs fløjte lød, var der ingen tvivl om hvem der var mest tilfreds med udkommet af anstrengelserne.

Hos RIK flere fine indsatser. Bedst var 16. årige Sebastian Finsen, der fra sin venstre back viste fine prøver på sit fodboldmæssige potentiale. Roses skal også bromand Marius Finsen, debutanten Jakob  Lenz, samt de hårdt arbejdende Niklas Harder, Mads Bonde og Nicklas Harder.

RIK spiller deres sidste kamp i slutspillet på lørdag den 04. juli på udebane mod B1903, i en direkte duel om 3. pladsen.

Se TV2 Bornholms reportage fra opgøret > HER