Sæsonfinale om bronzeplads lørdag mod B 1903
Efter RIKs flotte sejr lørdag over Husum og B 1903s nederlag mod Skjold, er der lørdag lagt op til et direkte opgør om 3. pladsen i Københavnsserien, når RIK lørdag på udebane møder B1903.
Gentoftemandskabet førte længe i opgøret mod BK Skjold, som dog blev tabt på en straffesparksscoring kort før tid, og formåede flot at besejre Husum på udebane med 4-3, og er med den ”meritliste” favoritter i morgendagens opgør.
RIK skylder dog ikke noget i den nu næsten forgangne sæson, hvor holdet, især i eget hus har været skræmmende. Den flotte pointhøst på hjemmebanen er da også stærkt medvirkende til den nuværende placering.
Senest blev topholdet Husum nedlagt, og dermed hjalp RIK indirekte BK Skjold til en direkte finale om oprykning mod netop Husum. I sejren over Husum viste holdet stort sammenhold og fight, og det bliver givet også nogle af de dyder holdet skal tage med til opgøret lørdag i Gentofte.
For B 1903 mandskabet har gennem hele sæsonen leveret godt og er på sine gode dage, ganske som placeringen antyder det, et af rækkens absolut stærkeste mandskaber.
RIK vil uanset udkommet af opgøret, slutte på den indtil videre bedste placering i Københavnsserien, hvor klubben, indtil sommeren 2019, var en del og det nu hedengangne Rønne fB, og med en slutplacering som nummer 3 eller 4, må sæson 2019/2020 bestemt betegnes som godkendt – Uanset det noget kampmæssigt decimerede forår.
Der er kampstart lørdag den 04. juli kl. 16.00 på B 1903 baner på Lyngbyvejen.