PI Fodbold er modstanderen lørdag.
Efter i de forgangne weekend at have måtte indkassere sit 5. turnerings nederlag i træk, nærmer ”kniven” sig mere RIK struben.
Omend man vel ikke kan tale om skæbnekamp eller seks points kamp endnu, smager det lidt der hen ad. For RIK befinder sig aktuelt i den meget tunge ende af tabellen, om med ekstra ordinært mange nedrykkere i år, så er det vel fair at vurdere at RIK skal til at bevæge sig væsentligt op i tabellen.
En trædesten i forhold til den mission kan være weekendens gæster fra PI Fodbold, der med en række tidligere RIK og Rønne fB spillere på holdet bliver et sjovt og spændende møde.
Begge mandskaber kan prale af en noget skidt sæsonstart, hvor PI Fodbold med en kamp mindre og en bedre score har placeret lige over RIK i tabellen. Holdet har mødt ganske stærke modstandere, hvilket kan være noget af forklaringen på den aktuelle placering.
RIK trænerteamet var egentligt godt tilfreds med indsatsen i 0-4 nederlaget mod B 1903 i holdets seneste kamp. Meldingerne gik på en særdeles fokuseret indsats i kampens første time, hvor RIK holdt B 1903 fra scoringer via god fight og organisering, men en række personlige fejl trak desværre luften ud af RIK ballonen, og så måtte RIK endnu en gang tage en tung tur retur til omklædningsrummet.
I den forgangne sæson nåede de to mandskaber kun at møde hinanden en enkelt gang, i et opgør der sluttede 1-1 efter en PI udligning i kampens døende sekunder ved den tidligere Rønne fB spiller Svend Iversen.
Kampen fløjtes op lørdag den 19. september kl. 15.39 på ØBM Arena Rønne Stadion Nord.