Asylligaen - Slutspil
Slottet (RIK) - Kalundborg Tigers 3-1 (1-1)
Slottet (RIK) løste med en 3-1 sejr over Kalundborg Tigers billet til 1/8 finalespillet.
Selve opgøret blev en meget lige affære, hvor Kalundborg Tigers nok var det bedste spillende hold, men Slottet (RIK) med stor fight kampen igennem matchede modstanderen.
Slottet(RIK) bragte sig foran 1-0, men føringen holdt kun nogle få minutter, og så havde Kalundborg Tigers udlignet. 1-1, hvilket også var også stillingen ved halvleg.
I 2. halvleg fik Slottet (RIK) virkelig stemplet ind på fysikken, og et gult kort til gæsterne fik kampen til at tippe over til Slottet mandskabets fordel. Scoring på straffe efter godt 10. min af 2. halvleg og 3-1 kort efter på et fint gennemspillet angreb, lukkede reelt kampen. Slottet(RIK) skulle dog overleve en 10. min. udvisning, før spillerne slutteligt kunne strække armen i vejret efter slutfløjtet.
Nu venter der et spændende 1/8 finalopgør mod Avnstup Diamonds onsdag 21. juni.
Det andet bornholmske hold fra Åkirkeby var på papiret oppe mod en særdels svær modstander i Avnstrup Aces. Men holdet gik frisk til opgaven, og kun et tvivlsomt straffespark og scoring til slutresultatet 3-2 tæt på slutfløjtet, berøvede mandskabet muligheden for at afgøre kampen til egen fordel i en straffesparkskonkurrence.