RIKs kvindelige og mandlige fodboldspillere spillede gammeldags indendørsfodbold i weekenden
Og det foregik naturligvis som i ”gamle dage” med bander, på håndboldmål og med mand over midten.
I kvindeseniorrækken havde RIK et hold med, der som stævnet skred frem blev bedre og bedre. Det blev dog ikke til point til holdet i denne omgang, men det skal der nok komme.
Herresenior havde tilmeldt hele tre hold, der alle klarede sig fint. Således indtager hold 1 i skrivende stund 2. pladsen i deres pulje, hold 2 indtager 1. pladsen, og endelig deler hold 3 1. pladsen i deres pulje
Holdene skal i ilden igen søndag den 08. december i Klemenskerhallen, hvor det sidste kvalstævne afvikles.
Hos herrerne går nr. 1 og 2 fra hver pulje samt de to bedste 3ere videre til finalestævnet, hvor de 8 hold deles i 2 puljer. Hos kvinderne går alle 7 hold videre til finaledagen, hvor de deles op i en 4-holds pulje der spiller om at blive bornholmsmester, og en 3-holds pulje der spiller om placeringerne 5 til 7.
Finalestævnet afvikles søndag den 19. januar 2020 i Åkirkebyhallerne.
Se TV2 Bornholms Sportsaften fra stævnet > HER