Ikke flere kampe i Københavnsserien i 2020

Vis menu
23. nov. 2020

Københavnsserien lukker ned for 2020

Ærgerligt, ærgerligt, men der bliver desværre ikke afviklet flere kampe i Københavnsserien i 2020 p.g.a. Corona restrektionerne, som Regeringen har udvidet til at gælde til d. 13. december. Det betyder at forsamlingsforbuddet på max 10 personer stadigvæk en gældende.

Vi er utrolig ærgerlige over, at vores 1. hold ikke får afviklet de programsatte kampe d. 28/11-5/12 og 12/12 hvor det var flere af bundholdene vi skulle have mødt. Det betyder at disse kampe bliver flyttet til foråret, hvor der i alt skal afvikles 18 kampe inden turneringen er tilendebragt.

Som det ser ud nu, så starter kamprogrammet op allerede i februar og man slutter umiddelbart inden der skal afvikles EM i fodbold, midt i juni måned, et meget stramt program venter, hvor flere kampe nok skal afvikles i midt iugen.

Det har været et rigtigt udfordrende år for idrætten, men vi kommer igennem det, og så glæder vi os til at situationen i det nye år forhåbentlig bliver normaliseret, så vi igen kan spille fodbold som vi kender og elsker det, uden restrektioner og med masser af tilskuere på stadion.

VI SES IGEN I 2021 !

 Venlig hilsen

Bestyrelsen R.I.K Fodbold