Ingen slinger i RIK valsen

Vis menu
23. sep. 2019

Bornholms Brand Ligaen

Knudsker IF - Rønne IK 0-5 (0-3)

Mål:

0-1: Patrick Boiken (35)

0-2: Nilas Stange (37)

0-3: Bjørn Jensen (39)

0-4: Nilas Stange (52)

0-5: Nicklas Dam Hansen (80)

RIK havde fuldt ud styr på Knudsker i top- og lokalopgør

Med en stensikker 5-0 sejr i topopgøret mod Knudsker cementerede holdet sin dukseplads i Bornholms Brand Ligaen søndag.

Lad det bare være sagt med det samme….Kampen blev aldrig rigtig spændende for dertil var udeholdet på dagen lige hovedet højere end hjemmeholdet. Og alligevel skulle man frem det 35. spillede minut før der for alvor skete noget målmæssigt, da vævre Patrick Boiken fik sidste fod på bolden til RIK føring på 1-0. Bare to minutter senere var der på ny bud efter Knudsker målet.

Denne gang var det Nilas Stange der på egen hånd snød en 5-6 Knudskerspillere, for slutteligt at sparke bolden i mål til 2-0. Punkteret blev kampen i de 39. minut, da Bjørn Jensen, med lidt hjælp fra en Knudsker fod, gjorde det 3-0.

Men RIK var ikke færdige her, for Nilas Stange havde mere at give af efter 52. min., og så sagde måltavlen 4-0, inden indskiftede Nicklas Dam Hansen, på et hovedstød, lukkede og slukkede RIK festen til 5-0.

Bedst hos RIK var vævre Andreas Andersen der på dagen viste mange fine ting, men også roser til en meget stærkt spillende Emil Munk Jensen i centerforsvaret….Ja generelt roser til hele RIK holdet, der ligner et mandskab der har tænkt sig at spille med om de rigtigt sjove placeringer i dette års turnering.

RIK spiller deres næste kamp i Bornholms Brand Ligaen den førstkommende søndag den 29. september kl. 10.30, hvor Bornholmsmestrene fra Midtbornholm venter i Åkirkeby.

Se Pia Hersilds billeder fra kampen > HER