Måske….Måske ikke!!

Vis menu
13. nov. 2020

 

Københavnsseriemandskabet kommer (måske) i kamp snart.

DBU Københavns turneringsudvalg har nu udarbejdet en køreplan for afviklingen af efterårets turneringer som konsekvens af covid-19-restriktionerne, der udelukker turneringskampe i seniorrækkerne. Planen er lavet med forbehold for myndighedernes udmeldinger i den kommende tid.

I forhold til RIK er køreplanen relevant for klubbens Københavnsseriemandskab.

Der er dog nogle forudsætninger der skal opfyldes før der bliver fløjtet op til kamp:

– Hvis restriktionerne bliver ophævet, afvikles der så mange kampe, som klubberne indbyrdes kan blive enige om, frem til den 15. december 2020 i de respektive rækker.

– De sidste kampe fra efteråret flyttes til foråret 2021, og programsættes umiddelbart inden turneringsopstart.

– Hvis der ikke bliver mulighed for at afvikle de resterende kampe i efteråret 2020, vil kampene blive flyttet til foråret 2021. Det vil dog være muligt for klubberne indbyrdes at aftale en tidligere afvikling af de flyttede kampe, hvis begge hold er enige herom.

Aktuelt har RIK kun en programsat kamp der endnu ikke er aflyst. Det er hjemmebaneopgøret den 28. november mod PI Fodbold. Indtil det er endeligt på lads om der skal spilles eller ej, holder holdet formen vedlige gennem to ugentlige træningspas.

Flyttes de ikke afviklede kampe til afvikling i foråret 2021, forudser DBU København at der kan opstå pladsproblemer i forhold til baner, hvorfor unionen opfordrer til et konstruktivt samarbejde klubberne imellem.