Nyt RIK nederlag

Vis menu
23. aug. 2020

Københavnsserien

 Rønne IK – Hvidovre IF 1-3 (1-0)

 Mål:

1-0 Oscar Møller (40)

1-1 Mikkel Dyregaard (53)

1-2 Yasin Dogan (64)

1-3 Yasin Dogan (80)

Tilskuere: 100

RIK led sit andet nederlag på en uge.

 Ganske som forudset, så kunne bundholdet kunne blive en grim overraskelse for RIK, og desværre kom forudsigelsen til at holde stik.

Gæsteholdet var således, trods nederlag i deres to første kampe, væsentligt bedre end resultaterne. Ja, gæsterne var faktisk i kontrol i det meste af kampen, og vel kun i forbindelse med RIKs føringsmål, havde RIK et spilmæssigt overtag.

Som skrevet gik RIK til pause på Oscar Møllers føringsmål, og kort efter havde Jonathan Vilhelmsen en stor chance en til en mod Hvidovres keeper, der dog havde læst Vilhelmsen.

At RIK på dette tidspunkt havde bragt sig foran, var ikke i overensstemmelse med spil og chancer, for kun uheld og manglende skarphed betød at Hvidovre ikke havde bragt sig foran i løbet af de første 45 minutter.

Og skulle der være retfærdighed til, ja så indfandt den sig i 2. halvleg, hvor gæsterne var væsentlig bedre til at forvalte spilovertag og chancer.

Først ude var Mikkel Dyregaard da han tørt fra distancen bragte balance i regnskabet. Og værre endnu skulle det blive for hjemmeholdet, da RIK keeper Edvin Lozid, med en kikset igangsætning serverede bolden for fødderne af Hvidovres dygtig anfører Yasin Dogan, der køligt bragte Hvidovre foran 2-1.

Og bedre blev det ikke godt 10 minutter før tid, da RIK anfører Nicklas Harder højt i banen tabte bolden og Hvidovre var ikke sene til at udnytte dette, da Yasin Dogan med sit andet mål lukkede opgøret.

I en sidste desperat offensiv blev målscorer Oscar Møller skubbet frem i angrebet, uden dette dog fik den ønskede virkning.

Med nederlaget bevægede RIK sig yderligere sydover i stillingen, og fik ikke den bedste optakt til tirsdagens pokalfinale mod NB Bornholm.

Bedst hos RIK var Oscar Møller og Emil Pedersen.

Se TV 2 Bornholms reportage fra opgøre > HER