RIK holder fast i toppen

Vis menu
10. sep. 2019

Københavnsserien

Rønne IK – FC Græsrødderne 2-1 (0-0)

Mål:

1-0: Chriss Jacobsen (65)

2-0: Bjørn Jensen (72)

2-1: Nicolas Jojo Quarm (86)

Tilskuere: 327

RIK fik slutteligt styr på et afbudsramt FC Græsrødderne lørdag.

På en dag hvor cheftræner Mathias Jensen vurderede at RIK spillede sin hidtidigt svagest kamp i dette efterår, blev det slutteligt til en sejr på 2-1 over FC Græsrødderne, der på dagen var godt ramt af afbud.

Cheftræner Mathias Jensen: - Jeg synes det er den dårligste kamp vi har spillet i år. Vi er ikke særligt gode på bolden og meget lidt effektive på den sidste trediedel af banen, men jeg synes alligevel vi viser vi har noget fart som vi kan udnytte, vurderede cheftræneren.

Over en hel kamp var sejren fortjent, for det var hjemmeholdet der både havde spillet og producerede de fleste chancer. Gæsterne viste fine ting spillemæssigt, men blev slutteligt kørt trætte af de væsentligt yngre og i bedre form værende RIK hold.

RIK havde sin bedste periode i kampen da holdet var en mand i undertal efter at Marius Finsen omkring den halve time havde fået et gult af kampens dommer Kim Andersen. Det lignede iøvrigt noget et frustrations frispark, da Finsen kort forinden følte sig bortdømt efter at være blevet nedlagt i gæsternes straffesparksfelt.

Men trods en mand i undertal kom RIK godt afsted i flere tilfælde, med fine chancer til bl.a. Mathias Ellebye, Nicklas Harder og Edonis Emini. Også Martin Andersen ville være med, og fik rent faktisk også bolden i mål i det 36. minut. Målet blev dog underkendt, i hvad der udefra lignede en ren duel om bolden, hvor Andersen bare var den stærkeste.

2. halvleg blev knapt så velspillet som den første, men til gengæld mere målrig. Først ude efter 65. min. var Chriss Jacobsen, der på en tværpasning fra Marius Finsen kunne gøre det til 1-0. Gæsterne var noget oppe at køre efter scoringen, hvor de mente at linjevogteren overså en klar offside på Finsen…….Nøgternt vurderet kunne man godt give FC Græsrødderne ret i at de havde en sag denne situation.

Protester var der til gengæld ingen af godt ti minutter senere, hvor en godt arbejdende Bjørn Jensen på egen hånd flot fik afsluttet i det lange hjørne hos FC Græsrøddernes keeper.

Herefter fulgte flere chancer og muligheder for hjemmeholdet, til bl.a. Martin Andersen der for anden gang i kampen fik bolden i mål - Denne gang dog korrekt annulleret for offside – samt Chriss Jacobsen tæt under mål.

I stedet fik gæsterne reduceret godt fem minutter før tid, da Nicklas Harder tabte en hovedstødsduel på den bageste stang efter indlæg, og på nedfaldsbolden kunne Nicolas Jojo Quarm banke bolden i mål. Tættere kom gæsterne ikke på point i opgøret, og så kunne RIK bogføre den 4. sejr i streg og cementere 2. pladsen i serien – Nu kun et point efter duksene fra Husum BK.

Bedst hos RIK var Peter Feldfoss i det centrale forsvar, men også roser til Bjørn Jensen, Oskar Møller og Mathias Ellebye, der i især 1. halvleg var storspillende.

RIK spiller deres næste kamp den førstkommende lørdag den 14. september kl. 15.30, hvor Fremad Amager venter på udebane i Sundby Idrætspark.

Se TV 2 Bornholms reportage fra opgøret > HER

Se Pia Hersilds billder fra kampen > HER