Opgør på Frederiksberg og topholdet FB på menuen lørdag
RIK kom på en ufrivillig kamppause, da holdets hjemmebaneopgør i den forgangne weekend mod PI Fodbold måtte aflyses. Aflysningen blev nødvendig, da en spiller fra PI Fodbolds træningstrup var under mistanke for Corona smitte.
Om kamppausen så har haft en gavnlig virkning eller ej er svært at sige. For det aflyste opgør mod en på papiret ligeværdig modstander skulle havde været trædestenen for at bringe RIK mandskabet ud af den nederlagsstime som holdet aktuelt er inde i, og holdet skal nu i stedet op mod en af sæsonens positive overraskelser i form af nummer to placerede FB.
Hjemmeholdet har bogført sejre i fire ud af seks hidtil spillede opgør, og ligner bestemt et mandskab der mener det seriøst i denne sæson.
For RIKs vedkommende er der som nævnt tale om et opgør der gerne skulle sparke lidt selvtillid ind i holdet. De mange nederlag har helt sikkert sat sine spor i truppen, der trods 0-4 nederlaget senest mod det absolutte tophold B.1903 leverede, en ifølge cheftræner Mathias Jensen, indsats der ”Målt i disciplin, indstilling og arbejdsindsats får høje karakterer”
Truppen har også hidtil også været temmelig hårdt ramt på skadesfronten, og kan trænerteamet disponerer over alle raske svende, ja så det da bestemt indenfor mulighedernes grænser at der kan blive leveret positivt lørdag.
Kampen fløjtes op lørdag den 26. september kl. 16.00 i Frederiksberg IP