Svært for RIK i Københavnsserien

Vis menu
21. maj. 2021

Københavnsserien

KB - Rønne IK 3-0

Dyrt nederlag i bundopgør

RIK fik absolut intet ud af besøget lørdag på Frederiksberg i opgøret mod den anden bundkandidat KB. For med et 3-0 nederlag i bagagen blev turen tilbage til Bornholm og rejsen mod overlevelse i Københavnsserien temmelig lang.

RIK mandskabet må således finde sig i fortsat bundprop status al den stund at FC Græsrødderne har trukket sit hold og allerede er rykket ud af rækken.

Overlevelse i rækken er nu således og endnu mere blevet sværere, for dels skal RIK holdet nødvendigvis til at vinde fodboldkampe, og dernæst er man afhængig af dels resultaterne i Københavnsserien og ligeledes i Danmarksserien. Sidstnævnte kommer således til ”at styre” antallet af nedrykkere til Københavnsserien og antallet af nedrykkere til serie 1 i København og Bornholmsserien.

Læg dertil at RIK mandskabet søndag blev ramt af mulig Corona smitte, da en af holdets spillere blev testet positiv.

Det er således lidt usikkert om kampen lørdag den 22. maj kl. 15.30 på ØBM Arena Rønne Stadion Nord mod Fremad Amager kan afvikles.

Dette kommer der endelige afklaring på i løbet af lørdag inden kampstart, hvor RIK spillere og trænere skal testes en sidste gang efter alle havde en negativ test i forbindelse med den første test tidligere på ugen.

Kvalkamp - Bornholms Brand Ligaen

RIK 2 – RIK 3 3-1

De Unge slog De Gamle

Det blev De Unge der trak sig sejrrigt ud af ”Prestigeopgøret” torsdag aften, i et opgør hvor der lige var lidt mere luft i det unge RIK mandskab i forhold til det det gennemrutinerede og dygtigt spillede RIK 3 mandskab, der er med flere tidligere RIK 1. holds spillere ikke bare et hold man løber over.

Med sejren fik RIK 2 en fin start på kvalspillet, hvor også det andet aktuelle Bornholms Brand Serie mandskab fra Nexø 2 kunne sejre, da holdet slog Nyker 2-1.

De to RIK mandskaber skal i vælten igen onsdag den 26. maj kl. 19.00 hvor RIK 2 møder Nexø 2 på hjemmebane, medens RIK 3 skal op imod Nyker på udebane.