Ungdomssucces blandt batsvingerne

Vis menu
20. jan. 2022

RIK Bordtennis hentede flere medaljer ved BM

En forventnings fuld trup fra RIK Bordtennis den 15. januar før BM 2022 i Hasle Hallen.

Fra venstre Gustav Nordahn Bech, Elias Friis Holm, Sanel Cefo, Janick Hernandez Koefoed, Victor Nordahn Bech, Viktor Bækgaard Holm og Jeppe Kure Holm

Her er den samlede RIK trup med medaljehøsten i rækken Yngre Drenge.

Sanel med 2 x bronze i Yngre Drenge og i Drenge. Victor med guld i Yngre Drenge og sølv i Drenge..

Bornholms Mester Yngre Drenge 2022 - Victor Nordahn Bech og Sanel Cefo med bronzemedaljen.

På en overraskende bronze-plads kom Sanel Cefo efter en særlig flot indsats i kvartfinalen, hvor han trak sig sejrrigt ud, efter at havde været bagud med 0 – 2 i sæt, så vinder han alligevel med 3 -2 i en forrygende kamp og med efterfølgende stor jubel.

Semifinalen blev dog endestationen for Sanel, hvor han bliver slået af Victor med 3 – 1 i sæt. Kampen bar dog præg af en helt særlig stemning, når det var to bedste venner som kæmper mod hinanden. De har altid kæmpet side om side på fodboldbanen.

Hele stævnet blev et stort bevis på at alle i truppen fik gået til stålet og bevist, hvilket potentiale der ligger foran disse bordtennisspillere i RIK. Det er også et rigtig godt bevis på at gode fodboldspillere med stærke og hurtige ben også mestre bordtennisspillet på flotteste vis.